absis historie

 

Startede i en kælder i 2003

absi blev startet af en gruppe unge iværksættere i efteråret 2002, som gennem 6 måneder udviklede ideen og de tilhørende systemer. I januar 2003 var man klar til at byde de første medlemmer velkommen, og 6 mdr. senere blev den første handel gennemført. Udviklingen af koncept og teknologi fyldte alle døgnets timer, og der var, som for alle iværksættere, mange forhindringer, der skulle overvindes. Man ville introducere en ny måde at handle på, og dette blev i starten mødt af en vis skepsis.
Gennem omfattende investeringer i teknologi og markedsføring begyndte absis medlemstal at vokse. Især væksten i antallet og omfanget af handler var kraftigt voksende. I opstartsfasen, hvor absi var ukendt, var det et udfordrende salgsarbejde, da der, som nævnt, var tale om en hel ny handelsform, som skulle introduceres på det danske marked. Takket være en engageret indsats fra medarbejderne i det lille iværksætterfirma, og visionære ledere hos mange af vore første medlemmer, lykkes det at få et lille gennembrud, da medlem nummer 100 kunne introduceres.

Konceptet blev fra start udarbejdet i samarbejde med Revisionsfirmaet Deloitte og naturligvis verificeret med SKAT.

 

Tilgang af kapital og ledelses resourcer.

I forbindelse med en kapitaludvidelse i sommeren 2003, trådte Tidl. Koncernchef i Kuoni Scandinavia Peter Kisbye ind i selskabet som adm direktør og partner. Herefter, i efteråret, havde absi fornøjelsen at kunne byde "Guld" Harald Nielsen velkommen som bestyrelsesformand.
Hermed var forudsætningerne skabt for den fortsatte udvikling og vækst.


Introduktion af absikortet - blandt de første i verden



absi var den tredje virksomhed i verden, der introducerede et betalingskort til multilateral modkøbshandel. absikortet blev mødt med stor interesse og bliver i dag brugt af over 10.000 medarbejdere i over 800 virksomheder.
absikortet kan benyttes i de nationale terminal systemer og gør betalingen lige så nem som enhver anden handel, uden ekstra administration.


Der var 100 - 200 - 400 - 580 - 850 - 1150 - ??

absi fortsatte arbejdet med at udbygge medlemskredsen. Først i Danmark, den 1/1 2009 i Sverige, den 1/5 2009 i Letland, og senere i Norge mm.

 

Stor interesse

     



absi har mødt megen interesse fra medier, organisationer, foreninger og virksomheder.
Vi har haft den glæde at kunne byde velkommen til mange interessante foredragsholdere til vore handelsmøder, bl.a Samuel Rachlin, Skatteminister Kristian Jensen, Beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen, Justitsminister Lene Espersen, Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og Videnskabsminister Helge Sander.
Såvel nationale (TV2-Finans m.fl.) som internationale (Newsweek) medier har spået, at absis handelsystem vil vokse endnu stærkere i fremtiden.

100.000.000,- kr i mersalg

I oktober 2006 passerede vi en milepæl, da der siden den spæde start nu var skabt et mersalg på et 100 millioner kroner til absimedlemmerne.

Kapital til vækst

I efteråret 2006 iværksattes fase II af vor forretningsplan, med henblik på en ekspasion til 1500 medlemmer i Danmark, lancering af loyalitetskoncept og opstart udenfor Danmark.

absis ejerkreds er meget solid, og består af: Rudi & Harald Nielsen Holding A/S, St. Frederikslund Holding A/S, Adm. Dir Peter Kisbye og Olai Invest. (*) enkelte via datterselskaber

150.000.000,- kr i mersalg

I september 2007 passerede vi endnu en milepæl, da der siden den spæde start nu var skabt et mersalg på et 150 millioner kroner til absimedlemmerne.

Nyt loyalitetskoncept

I  2007 lancerede vi vort nye loyalitetskoncept. Dette vil muliggøre, at også størrere kæder af detailforretninger vil kunne drage fordel af absi. Loyalitetskonceptet er et effektivt supplement til absi B2B system, og vil blive udbygget i de kommende år.

Fra 6 til 14 medarbejdere på 12 måneder

Takket være den store opbakning fra vore medlemmer, er absi vokset kraftigt. Pr. maj 2008 var der 15 medarbejdere fordelt over det meste af landet.

 225.000.000,- kr i mersalg

I marts 2008 passerede vi endnu en milepæl, med et mersalg på over 225 millioner kroner til absimedlemmerne.

Gavekort løsninger tilbydes.

absi introducerer gavekort løsninger for vore medlemmer, under navnet Giv Et Smil www.givetsmil.dk

250.000.000,- kr i mersalg - den kvarte milliard

I maj 2008 passerede vi endnu en milepæl, med et mersalg på over 250 millioner kroner til absi medlemmerne

Fremtiden - endnu mere vækst - ingen lavkonjuktur her

Vi vil fortsætte med at udbygge mulighederne for vore medlemmer, og medvirke til at styrke konkurrencekraften hos mindre og mellemstore virksomheder.

320.000.000,- kr i mersalg 

I November 2008 passerede vi endnu en milepæl, med et mersalg på over 320 millioner kroner til absi medlemmerne

Statsministeren besøger absi

På handelsmødet den 6/11 2008, havde vi den store glæde og ære, at kunne byde Statsminister Anders Fogh Rasmussen velkommen som gæstetaler.  De over 200 erhversledere fik en unik oplevelse.

absi starter i Sverige

Den 6/11 2008 kunne absi offentliggøre, at vi har overtaget virksomheden Barterbolaget i Stockholm med virkning 1/1 2009.  Hermed er der også åbnet for international handel i absi.

absi runder 1.100 virksomheder i medlemskredsen

Per 1/1 2009 er der knap 1.100 medlemsvirksomheder i absi i Skandinavien.


500.000.000,- kr i mersalg  

I 2010 rundede absi endnu en milepæl, der er nu skabt et mersalg for vore medlemmer på over 1/2 Milliard.

Partner aftale med SEB-Kort

I Januar 2010 indgår  absi og SEB-kort (Eurocard, Diners, GlobeCard m.fl) en langsigtet partneraftale.

 



absi a/s · Gammel Kongevej 123 · DK-1850 Frederiksberg C · Tlf.: +45 3326 7839 · CVR-nr.: 10123720 · E-mail: info@absi.dk · © 2006-2010 absi a/s